Bal 1

[Ajora Griffen]

Hendes blik havde hvilet længe i hans, følte sig underligt nok både glad og stolt. Hvorfor stolt anede hun ikke helt, måske var hun det fordi hun gjorde noget han kunne rose hende for? Hun var ikke helt sikker. Men hun for en gangs skyld siden hun var blevet til vampyr var hun glad for solen. Hun kunne takke den for at der ikke længere var flere hemmeligheder mellem dem, ikke hvad hende angår.

Hans ord fik hende til at vende sit forbløffet blik mod ham. Hun havde selv tænkt det for ikke mange sekunder siden, ikke om vampyrer kunne få børn men at han ville blive en god far. Hun betragtede ham dog også forandret fordi han snakkede højt om vampyrer når pigen var der, hun var godt nok lille men selv ville Ajora havde været langt mere forsigtig og have undladt at sige det så direkte. Hun smilede dog og svarede ”Jeg tænkte faktisk det samme, du vil være barn kan være stolt over og glad for” sagde hun med en varm stemme og fortsatte enkelte sekunder efter ”Jeg ved faktisk ikke om vores slags kan få børn, jeg har i alt fald aldrig mødt en dog er blevet født som os, ikke at jeg har mødt mange af vores slags” hendes stemme var rolig og en anelse tænkende.

[Liam Joshua Walker]

Han havde slet ikke hæftet sig ved, at han havde sagt ordet højt. Det var først lidt efter de slog ham, og så slog han ellers hånden for panden. "Sagde jeg lige det der ord, du ved nok, højt?" spurgte han, og håbede mest af alt at han bare havde tænkt det, for Sophia var jo trods alt tre år, og kunne jo sagtens forstå det meste af alt der blev sagt. Men okay... Hvor stor var chancen lige for, at hun ville sidde og citere Liam derhjemme og sige hvad han havde sagt? Den var lig 0. Hun ville måske sige ordet 'vampyrer' derhjemme, men det ville Serena nok ikke blive mistænksom, på grund af.

"Det varmer om hjertet på mig, at du siger dette," sagde han og smilede varmt til hende. At de begge havde siddet og tænkt det samme, på samme tid, det syntes han nu var ret pudsigt. "Jeg har heller ikke mødt nogle der er født som os... men nu har jeg jo heller ikke mødt gud og hver mand, så hvem ved, om jeg måske render på en, ude i den vide verden?" Han smilede, og kiggede kærligt på Ajora inden han vendte blikket imod lille Sophia, der rigtig nok sad og hyggede sig med sin mad.

[Ajora Griffen]

Hun smilede uden at sige noget til svar og vendte blikket fra ham og mod den lille pige som sad så sødt og spiste. "Jeg låner lige telefonen" sagde hun og kyssede ham på kinden inden hun kom på benene. hun fandt telefonen og tastede nummeret til Daniel op "Ajo her..har det fint.. virkelig.. hallo jeg er ikke 5 år.. slap af .. jeg skal nok.. jaja..okay hvis du vil have jeg kommer så kom med min ring.. ja jeg er dum.. den ligger på bordet på mit værelse...under potten ved døren.. ja det er jeg.. da du må gerne komme og hente mig.." hun remsede adressen til Liams hus op og lagde røret på inden hun satte trak kjolen hun havde haft på dagen før op og gik ud for at skifte. Daniel ville ikke blive glad for at se hende med Liams skjorte. hun dukkede op elegant og fint som dagen før og lagde Liams skjorte på sofaen "Tak for lån.. men jeg må smutte nu.. både min mor og Daniel.. som du sikker hørte kværker mig hvis jeg ikke kommer hjem" hun trak de høje stiletter på og betragtede ham med et skævt smil.

[Liam Joshua Walker]

"Det er bare i orden" svarede han med et smil, da hun sagde at hun lige lånte telefonen. Han forstod godt, hvorfor hun ringede til Daniel, hendes barndomsven, for hendes mor og han måtte være sygt urolige for hende. De vidste jo faktisk ikke noget om hvor hun var henne. Det eneste hendes mor vidste var, at Ajora var hos Liam, men hun havde ikke nogen idé om hvor han boede henne.

"Det er okay, skat," sagde han. "Vi ses bare senere." Han rejste sig op fra sofaen og lod Sophia sidde alene med sin mad. Hvis hun skulle gå hen og spilde, så kunne sofaen gøres ren uden problemer, så det var derfor han rejste sig. Han gik over til Ajora tog blidt fat om hende, og gav hende et kys.

Overraskende hurtigt var Daniel og Ajora's mor nået frem, for det bankede i hvert fald på døren, så Liam gik ud i entréen og åbnede. Rigtig nok. Der stod Ajora's mor.

"Hvor er min datter? Hun skal med mig hjem nu!" Hold kæft hvor lød hun da sur, tænkte han.
"Hun er lige her," sagde han idet hun kom rundt om hjørnet og ud i entréen. Hun fik sin ring, og fulgte så med sin mor ud, hvorefter Liam lukkede døren i.

"Hold nu kæft, mand! aldrig har jeg da oplevet så streng en mor!..." sagde han for sig selv, imens han trak Sophia op på sit skød igen, og hjalp hende med at spise sin mad.


// OUT

[Ajora Griffen]

///out