Bal 1

[Liam Joshua Walker]

Han kneb det ene øje en smule sammen, da hun svarede på hans spørgsmål. “Så du er altså jaloux. På denne lille pige?” spurgte han med et skævt smil. Han drillede hende. Ikke lang tid efter klappede han med den frie hånd på det skød, som Sophia ikke sad på. “Der er massere af plads til dig,” smilede han og blinkede til hende.

Liam var overhovedet ikke urolig for at noget skulle blive pinligt selvom Sophia var tilmstede. Hun var godt nok 3 et halvt år, men så meget forstod hun altså heller ikke... Og hvis det endelig skulle være at hun sp noget hun ikke skulle, jamen så kunne han bare slette noget af hendes hukommelse, så kun ikke ville huske dette alligevel.

[Ajora Griffen]

Hun nikkede som var hun et barn, men brød ud i en blid meldisk latter. Da han sagde at der var plads til hende omfavnede hun ham kort i et kram, og trykkede sine læber mod hans kind inden hun trak sig bort og kom på benene. "Jeg smutter lige ud på badeværelset" sagde hun og smuttede derude uden at sige yderligere, hun vaskede søvnen ud af øjnene så hun følte sig straks langt mere frisk og lod hånden glide gennem håret flere gange for at få orden på de mange rodede lokker. Hun så virkelig slem ud efter sin egen mening. Hun forlod badeværelset og smuttede ind i stuen igen "Hvorfor sagde du ikke at jeg lignede noget var der var løgn!" sagde hun nærmest anklagende. "Jeg kunne have skræmt livet af pigen" sagde hun og dumpede ned at sidde på sofaen igen. hun tog poserne med ærterne op og lagde dem over benene igen da det var begyndt at svide igen.

[Liam Joshua Walker]

Han lo blidt idet hun nikkede som var hun et lille barn, hvorefter hun brød ud i en blid latter. Et smil gled over hans læber, da hun så trykkede sig kort ind til ham i et kram og plantede et kys på hans kind, efter han havde sagt at der var plads til hende på det andet skød. Hvilket også passede for Sophia fyldte jo på ingen måde noget der lignede to lår. “Okay, det gør du bare, og så bliver jeg siddende med den lille her. Så kan du rigtig misunde hende imens,” svarede Liam drillende inden Ajora forlod stuen for at gå ud på badeværelset. Da hun så var forsvundet, gik han nærmest i baby-mode, og han begyndte at sidde og lege titte-bøøh med hende og prikkede hende på næsen, holdte hende oppe i luften og alt det man nu gjorde når man var i selskab med små børn, og ellers elskede dem og ikke afskyede dem. Da Ajora så viste sig i stuen igen og anklagende spurgte hvorfor han ikke havde sagt noget, lignede han kort et spørgsmål, men så svarede han: “Fordi du i mine øjne ikke lignede lort. Og Sophia her, ja hun bliver sgu ikke skræmt af morgenhår.” Et stort smil efterfulgte.

[Ajora Griffen]

Hun kunne ikke andet end smile af hans svar og satte sig hen til dem, hun strøg kort pigen over kinden og smilede venlig til hende "Har hun fået morgenmad?" spurgte Ajora, de kunne lige så godt få lavet noget il hende hvis ikke hun havde fået noget mad endnu. Hendes blik gled hen over Liam i få sekunder inden hu n lænede sig op ad sofaen bag hende nu hvor hun sad på gulvet hos dem.

//sorry det kort men min krea rækker ikke til den tråd mere xD

[Liam Joshua Walker]

Liam selv kunne heller ikke lade være med at smile af sit eget svar. Med hans ord var stadig sande. For han havde ikke syntes hun lignede lort. Men okay hun var en pige... og var piger ikke også altid lidt mere hysteriske omkring deres udseende, end drengene? Jo, det var de i stor grad. Piger syntes jo aldrig at de kunne have morgenhår, og heller ikke over for kæresten. Måske var det noget med at de ikke følte sig feminine? Han vidste det virkelig ikke, men det kunne sikkert godt være derfor. Da Ajora spurgte om Sophia havde fået morgenmad kiggede han på klokken. Nej det havde hun sikkert ikke. "Nej, det tror jeg ikke hun har," sagde ham og smilede først til Ajora og så til Sophia.

// Det er okay .. Jeg har faktisk heller ikke mere krea til denne tråd xD Jeg har i de sidste mange svar siddet og tænkt over hvad jeg skulle skrive, så det knagede, xD

[Ajora Griffen]

Hun kom let og meget elegant på benene "Jeg finder noget til hende" sagde hun, bøjede sig ned for at plante et kys på hans kind. Hun smuttede ind i køkkenet og åbnede køleskabsdøren, hun spekulerede over hvad børn i hendes alder spiser. Hun snerpede læberne sammen, tænk at han havde så meget menneskemad? Vampyr kunne jo godt spise menneskemad men hun havde ikke troede at de havde så meget hjemme hos dem, selv havde hun jo også en del men det skyldtes at hendes mor var et menneske. Hun smilede og tog noget mælk ud og noget ost. Hun fandt noget rugbrød som hun lagde noget ost på og skar nogle skiver tomater og agurker som hun lagde både på og blot ved siden af tallerknen. Hun stak hovedet ud af køkkenet "Varmt eller koldt mælk?" spurgte hun.

//Vi må snart få den overståede så xD

[Liam Joshua Walker]

Han smilede kærligt til Ajora, da hun sagde at hun ville gå ud og lave noget mad til hende. Hvor var hun altså bare kærlig og hjælpsom. "Det lyder dejligt, tak" svarede han hende. Et nyt smil dukkede op på hans læber, da hun plantede et kys på hans kind inden hun smuttede ud i køkkenet.

Han vendte opmærksomheden mod Sophia og smilede til hende, mens han kildede hende på maven. Hun var nu så kær. Hun sad og kluklo da han kildede hende på maven. Et smil blev blottet over hendes læber imens hun kluklo, og hendes små tænder blev blottet.

"Det skal bare være kold mælk," svarede han, da Ajora stak hovedet frem og spurgte om Sophia skulle have kold eller varm mælk.


// Ja, det må vi xD

[Ajora Griffen]

Hun nikkede da hun fik et svar og smuttede ind i køkkenet igen. Hun arbejde videre med et smil over læberne da hun nød at høre pigens latter. Det virkede bare som en uskyldig latter og hjertelig latter. Hun lagde det hele på en bakke og smuttede ud til stuen igen. Hun satte sig hos dem og lagde bakken fra sig. hendes blik hvilede på pigen "Er du en stor pige som spiser selv?" spurgte hun venligt, hun anede virkelig intet om børn og kunne derfor godt lyde langt ude.

[Liam Joshua Walker]

Et kærligt smil og en blid latter spredte sig, da Ajora spurgte Sophia, om hun var en stor pige, det sagtens kunne spise selv. "Hvor er du sød skat," sagde han blidt til hende. "Men du har da vist ikke den helt store forstand på børn, hva'?" Hans stemme var blid og kærlig. Han gav hende et hurtigt kys, inden han vendte blikket mod Sophia.

"Ajora bider ikke, så du må sagtens tale med hende," sagde han og strøg hendes kind. Hendes øjne udstrålede glæde, og et lille kært smil kunne anes på hendes læber. "Kan du selv spise din mad?" spurgte han så, for at få hende til at svare på Ajora's spørgsmål. Hun vendte blikket imod hende inden hun med lille og forsigtig stemme sagde: "J-jaaa." Hun nikkede en enkelt gang imens hun svarede. Hun var en smule genert, fordi hun jo ikke kendte Ajora.

[Ajora Griffen]

Hun rødmede svagt så flov var hun "Nej børn er ikke min stærke side, jeg har ingen søskende og det er ikke så tit at jeg møder nogen" svarede hun flov over sig selv. burde hun endelig være god til børn? hun havde aldrig selv tænkt over det, og hun havde heller aldrig selv overvejet at få nogen så om hun var god til dem eller ej havde ikke være noget hun havde overvejet før nu.

Hun vendte blikket mod pigen mens hun smilede venligt uden at vise tænder eller noget, det ville jo bare skræmme pigen fra vid og sans hvis Ajora kom til at vise sine tænder så lige i disse øjeblikke var hun helt forsigtig og opmærksom på alt hvad hun foretog sig af bevægelser. Da pigen endelig tog mod til sig og svarede smilede Ajora helt varmt til hende "Jeg vidste at du var en stor pige" sagde hun helt varmt og var endnu engang i tvivl om det lød godt for et barn eller fuldkommen absurd.

[Liam Joshua Walker]

Hvor sødt! Hun rødmede, og det gjorde ham helt varm indeni, fordi hun så så kær ud når hun rødmede. "Nej okay, så kan jeg godt se, at de kan være svært at vide hvordan man håndteret børn," svarede han kærligt. Men der var overhovedet intet i vejen med, at hun ikke var god til børn, for det kunne ikke alle være. Selv havde Liam heller ikke haft nogle mindre søskende, men han havde da tit passet børn, da han var menneske, så derfor vidste han hvordan de skulle håndteres.

Et nyt smil dukkede endnu engang op på hans læber. Hun klarede sig da alligevel ret godt, når nu hun ikke havde omgået små børn før, og Sophia virkede som om hun godt kunne lide Ajora, for da hun havde sagt at hun vidste at hun var en stor pige, klappede Sophia i hænderne imens hun grinede glad. Hun strakte armene from mod Ajora, som tegn på, at hun ville over til hende og sidde. Til det, havde Liam kun at sige: "Hun kan godt lide dig."

[Ajora Griffen]

Hun smilede da han godtog hendes undskyldning. Ja det var jo ikke rigtig en undskyldning for det passede jo, hun anede bare intet om børn men hvis det stod til den søde lille pige og til Liam så så det ud som om det snart ikke ville været et problem for hende at passe børn. Hun betragtede dem begge to og kunne ikke andet end smile over synet, Liam ville blive en god far hvis han ønskede det, det var hun fuldkommen overbevist om.

Da pigen lo og klappede i hænderne smilede Ajora et større smil. Hun havde vidst ikke dummede sig fuldkommen hvilket hun var utrolig glad for. Hun glippede med øjnene da Sophia rakte armene over til hende. hun så fra pigen til Liam og smilede over det han sagde. Hun rakte armene ud og tog pigen fra ham og lod hende dumpe ned at sidde på sit skød. Hun trak bakken med maden tættere hen til dem så pigen hun spise. Det føltes helt underligt at sidde med hende i skødet men helt klart rart.

[Liam Joshua Walker]

Hun så overrasket ud, da Sophia ville over til hende, men virkede alligevel også glad. Hun tog hende over på skødet, og trak bakken med mad hen til dem. "Du er ved at lære det," svarede han med et smil, og lagde armen rundt om hende. Sophias øjne strålede og hun så ud til at være rigtig glad.

Liam havde aldrig tænkt på sig selv som far, men hvad? Han var jo god til børn, og kan kunne også rigtig godt lide dem, så det var jo ikke fordi det ville blive noget problem for ham... Men kunne vampyrer få børn? Det vidste han ikke, og han troede sådan set heller ikke at de kunne, men det kunne da være at noget andet viste sig på et tidspunkt?

[Ajora Griffen]

Hun smilede til ham da han sagde at hun var ved at lærer det "Det kan jeg takke dig for" svarede hun med hovedet på skrå og blikket rettet mod ham i et varmt udtryk. Hun ændrede kort på sin stilling så Sophia sad bedre. Hun betragtede pigen mens hun spise sin mad i små bider. Så små at det fik Ajora til at betragte hende helt fascinerede som om pigen gjorde noget helt utroligt.

Hun vendte blikket mod Liam efter et stykke tid hvor hun havde siddet og betragtede pigen. denne så ud til at tænke over noget, Ajora spurgte ikke ind til hvad han tænkte på men betragtede ham blot med et smil over læberne, ønskede han at fortælle hende om sine tanker kunne han bare sige frem. Hun vendte blikket mod Sophia som havde rakt ud efter glasset med mælk, igen kunne Ajora ikke andet end at glo på hendes små fingre.

[Liam Joshua Walker]

Da hun sagde, at det kunne hun takke ham for, smilede han kærligt til hende, og også takkende. "Du er da så elskelig," sagde han og blinkede til hende. Han kiggede hende dybt i øjnene mens det kærlige smil stadig lå om hans læber, inden hun vendte blikket tilbage mod Sophia. Han så hvordan hun sad og betragtede hende imens hun sad der og spiste sin mad i de små bidder som Ajora havde skåret ud til hende. Han syntes at hun så ud til faktisk at være helt fascineret af hende, og det kunne han ikke andet end smile af.

"Jeg sad lige og tænkte, at jeg jo god til børn og også godt kan lide dem, så jeg ville sikkert blive god far," sagde han i et kæmpe smil. Han havde lagt mærke til at Ajora havde betragtet ham, da han havde siddet og tænkt, så hun havde sikkert tænkt over hvad han sad og tænkte på. "Men så er det jeg tænker: Kan vampyrer egentlig få børn?"